Så er det sidste chance for at nå at tilmelde sig udendørs klubmesterskaberne 2024!
Deadline er lørdag, d. 3. august, og lodtrækningen vil blive foretaget mandag, d. 5. august.
Alle 35+ rækker er nu åbnet mere op og ændret til 25+ rækker, da flere har indikeret at der ikke rigtig var en række til dem.
Derfor er der nu ingen undskyldning for ikke at få sig tilmeldt :-)
Alle detaljer vedr. turneringen fremgår herunder.
-----
I august skydes årets udendørs klubmesterskaber i gang.
De indledende runder afvikles i løbet af august måned og finaler i alle rækker samles alle på klubmesterskabsdagen:
Søndag, d. 1. september 2024
Turneringsudvalget håber på bred opbakning til klubmesterskabet og alle er velkomne uanset niveau; lige fra den helt unge junior-spiller til den garvede senior-/veteranspiller - uanset om du til single eller double, så er der en række for dig og din aldersgruppe.
Hele august måned kan klubmesterskabets resultater og stillinger følges via disse links:
Foretrækker du rollen som tilskuer, sørger klubben for pølser på grillen og kaffe på kanden og øl/vand kan også denne dag købes til fordelagtige priser. Så vær med til at skabe en tennisfest på anlægget den første søndag i september!
Turneringsperiode
De indledende runder afvikles i august måned i ugerne 32 - 34.
Hver runde afvikles efter følgende tidsplan (forudsat tilstrækkelig opbakning):
Ovenstående kan betragtes som milepæle hvor den pågældende runde senest skal være afviklet (hver runde må meget gerne afvikles tidligere hvis muligt).
Er en runde ikke afviklet senest lørdag i en given uge, skal den afvikles om søndagen. Er en af deltagerne også forhindret søndag, så vindes kampen på “walkover” (givet at man overfor sin modstander har meldt sig spilleklar).
Rækker
Alle udbudte rækker til klubmesterskabet fremgår af tabellen herunder.
Afhængigt af opbakningen og dermed antallet at tilmeldinger kan du forvente at skulle spille mellem 2-4 kampe pr. række du tilmelder dig i løbet af de 4 uger turneringen løber.
Alle rækker er aldersopdelte. For at en række oprettes, skal der som minimum kunne afvikles en finale (dvs. minimum 2 eller 4 tilmeldte i en single hhv. double række).
Specielt i ungdomsrækkerne kan det komme på tale at slå en/flere rækker sammen, hvis niveauet blandt de tilmeldte taler herfor. Såfremt en eller flere ungdomsrækker bliver slået sammen, vil der stadig blive uddelt klubmesterskabstitler til den spiller fra en en given årgang der når længst i den kombinerede række. Bliver U10 og U12 eksempelvis sammenlagt, og en U12-spiller vinder rækken, så vil den bedst placerede U10-spiller stadig blive kåret som klubmester i sin egen række.
Kategorier, opstilling, kampformat mm. samt direkte tilmeldingslink kan findes i nedenstående tabel.
Bemærk - Tilmeldingsfrist: Lørdag, d. 3. august
ID |
Kat. |
Alder |
Opst. |
Køn |
Turn. |
Niv. |
Bold |
Format |
1 |
Junior |
U10 |
Single |
Neutral |
Pulje/Cup |
- |
Orange |
NextGen |
2 |
Junior |
Single |
Neutral |
Pulje/Cup |
- |
Grøn |
NextGen |
|
3 |
Junior |
Single |
Neutral |
Pulje/Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
4 |
Junior |
Single |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
5 |
Junior |
Single |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
6 |
Junior |
Double |
Neutral |
Pulje/Cup |
- |
Orange |
NextGen |
|
7 |
Mester |
Single |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
8 |
Mester |
Double |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
9 |
Senior |
Single |
Dame |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
10 |
Senior |
Single |
Herre |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
11 |
Senior |
Single |
Herre |
Cup |
B |
Gul |
NextGen |
|
12 |
Senior |
Double |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
13 |
Senior |
Double |
Neutral |
Cup |
B |
Gul |
NextGen |
|
14 |
Veteran |
Single |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
15 |
Veteran |
Double |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
|
16 |
Veteran |
Double |
Neutral |
Cup |
A |
Gul |
Normal |
Regler for aldersinddeling og tilmelding
Seniorer/Veteraner
Ønsker du at stille op i 50+ rækken, skal du være minimum 50 år gammel (eller fylde 50 år i løbet af kalenderåret 2024). Du kan godt stille op i en “yngre” række end din alder berettiger til (eksempelvis vil du som 72-årig godt kunne stille op i 25+ rækken, men ikke den anden vej rundt; en 19-årig kan ikke stille op i en 50+ eller 70+ række).
Juniorer
I ungdomsrækkerne forholder det sig omvendt. En U16-spiller kan godt stille op i U18-rækken, men ikke den anden vej. En ældre spiller kan ikke tilmelde sig en yngre ungdomsrække en alderen berettiger til.
Der gives som udgangspunkt IKKE dispensation til at stille op i en række man ikke aldermæssigt er berettiget til.
Turneringsformat
Alle rækker afvikles efter Cup turneringsformatet (vinder går videre til næste runde, taber er ude af turneringen).
I Juniorrækkerne vil indledende kampe blive spillet i puljer og puljevinderne går videre til et slutspil i cup-format (med semifinaler eller en finale afhængigt af antallet af tilmeldinger).
Kampformater
Normal/fuld kamp
I A-rækkerne spilles bedst af 3 sæt, hvor de 2 første sæt er normale sæt til 6 (ved stillingen 6-6 spilles der tie-break til 7). Et eventuelt 3. sæt afvikles som en match tie-break til 10 (dog afvikles de mindste ungdomsrækker efter DTF NextGen formatet, se nedenfor).
DTF NextGen/kort kamp
I B-rækkerne spilles efter DTF NextGen formatet (se nedenfor) - dog uden den særlige “No Let”-regel (dvs. en bold der rammer nettet og lander i servefeltet tages om som normalt).
I de mindste ungdomsrækker, der anvender play-and-stay bolde (rød/orange/grøn), benyttes DTF NextGen inkl. "No-Let" (dvs. der spilles videre på en serv der rammer nettet men stadig lander i servefeltet).
I DTF NextGen kampe spilles der bedst af 3 sæt, hvor de 2 første sæt er NextGen sæt til 4 (ved stillingen 3-3 spilles der tie-break til 7 og partiet vindes dermed 4-3). Et eventuelt 3. sæt afvikles som en match tie-break til 10.
NextGen formatet er anbefalet af Dansk Tennis Forbund, og giver lidt kortere kampe der typisk kan afvikles på under en time. Se mere om DTF NextGen formatet i DTF's spillereglement (§27, stk. 4 på side 17).
Deltagelse og tilmelding
Deltagelse er gratis for alle medlemmer - dog kan hvert medlem højest være tilmeldt i 3 rækker (dog aldrig A- og B-række i samme kategori).
Tilmelding sker på klubbens hjemmeside under sektionen “Klubmesterskab” eller direkte via tilmeldingslink i rækkeoversigten ovenfor.
Vælg den/de rækker i listen du ønsker at deltage i, og klik på knappen ‘Tilmeld’.
Tilmelder du dig i en double-række har du også mulighed for at tilmelde din double-makker i samme arbejdsgang.
Vil du gerne spille med i en af double-rækkerne men mangler en makker, så tilmeld dig alligevel. Turneringsledelsen vil så forsøge at få dig matchet med en makker forud for turneringsstart.
Bemærk: Alle finaler afvikles på finaledagen, Søndag, d. 1/9. Når du finalen i din række skal du kunne spille denne dato (der gives ikke dispensation).
Sportslige hilsner
René Svendsen
Turneringsudvalget