Tilmeld dig første runde af udendørs boksen

28. marts 2024 13:26 , af René Svendsen
Boksturnering 2024 (Udendørs)

Udendørs-udgaven af boksturneringen afvikles i år efter samme tidsramme som indendørs-boksen - dvs. med 3 runder à 7 ugers varighed fordelt henover hele sommeren. 

De enkelte runders perioder og tilmeldingsfrister kan ses herunder:

  • 1. runde: 22/04 - 09/06 (Uge 17 - 23) - Tilmeldingsfrist: 20/04
  • 2. runde: 10/06 - 28/07 (Uge 24 - 30) - Tilmeldingsfrist: 08/06
  • 3. runde: 29/07 - 15/09 (Uge 31 - 37) - Tilmeldingfrist: 27/07

Udendørs, tilmelder du dig særskilt hver af de 3 runder af turneringen i Single hhv. Double-rækken. Første runde kan du tilmelde dig direkte via nedenstående links:

Resultater og stiling kan følges på DTF's turneringsplatform (Box Ladder)

Også i udendørssæsonen afvikles turneringen via Dansk Tennis Forbunds turneringsplatform. Det giver bla. disse fordele:

  • Mulighed for selv at indtaste kampresultater og se en live-opdateret stilling.
  • Spillede kampe tæller med til dit ITF World Tennis Number (WTN).
    - WTN er en global rangering af tennisspillere via en rating på en skala fra 40 (nybegynder) til 1 (de bedste i verden).
    - WTN kan anvendes til at matche spillere styrkemæssigt, så du fx. med en rating på 32 forventeligt vil få en jævnbyrdig kamp mod en spiller med omtrent samme rating (uanset køn & alder). På sigt håber vi at kunne anvende denne rating til at inddele deltagerne i de enkelte bokse.

Ovenstående kræver dog at du opretter en profil på DTF's turneringsplatform, da det er en forudsætning for at turneringsledelsen kan tilknytte dig turneringen.

Når du er oprettet og logger ind med din eksisterende profil, vil du kunne se dine kommende modstandere samt indtaste resultater af dine kampe. Flere detaljer om det praktiske samt links til single og double rækkerne modtager du, når 1. runde ligger klar på turneringsplatformen.