Vi har oplevet nogle udfordringer med at få vores fine lys på bane 1, 2 og 3 aktiveret via lys-sensorerne på banerne når mørket falder på, og man som spiller har behov for det.
Der er løbende blevet justeret, men det er aldrig kommet til at virke tilfredsstillende efter hensigten.
Derfor har Jacob - og 1000 tak for den hurtige indsats - nu installeret 3 kontakter lige inde for døren i det nordlige indgangsparti, så lyset kan tændes/slukkes "on demand".
Nu kan du altså selv bestemme om lyset skal være tændt eller ej, men husk at slukke igen når du har forladt banen (glemmer man det, vil en timer sikre at lyset slukkes inden midnat ligesom man heller ikke ved et uheld kan tænde for lyset før ved aftenstid).