Fuld gang i holdturneringerne ude og hjemme

12. maj 2025 09:15 , af René Svendsen

Alle vores juniorhold have sæsondebut i den forgange weekend, og der blev spillet go' tennis både ude og hjemme.

U14 holdet i C-rækken tog på hjemmebane i mod Greve. Flere af spillerne havde debut i holdturnerings-sammenhæng, men fik alligevel lavet et hæderligt resultat med et knebent 2-4 nederlag.

Om søndagen galdt det så U14 holdet i B-rækken på hjemmebane mod Albertslund, hvor holdet på trods af indløben skade alligevel kunne stille med et fuldt hold - der er virkelig en go' opbakning bag vores juniorhold :-) En tæt spillet kamp resulterede i et uafgjort resultat: 3-3.

U16/U18/Ungsenior havde debut på udebane i Rødovre - en lille grøn oase inde på vestegnen. Caroline havde en flot debut som 4. single på holdet, og selvom det ikke blev til en sejr i singlen, viste hun alligevel gode takter og gav ikke kampen fra sig uden kamp. Holdet spillede generelt roligt og tålmodigt og fik tilkæmpet sig en flot 4-2 efter en taktisk manøvre i doublerne der viste sig at bære frugt med 2 afgørende sejre.