Køreplan for klubmesterskaberne

10. august 2026 08:00 , af René Svendsen

Lodtrækningen i alle seniorrækker er nu offentliggjort.

Med mere end 30 tilmeldte er klubmesterskaberne 2026 udendørs for seniorer nu ved at tage form.

Efter et par "last-minute" tilmeldinger er lodtrækningen i alle seniorrækker nu på plads og alle kampe har fået sat en dato der kan betragtes som senest anbefalede dato for afvikling. Kampene må derfor meget gerne afvikles på et andet tidspunkt før de angivede datoer.

  • Uge 32: Indledende runder - senest afviklet 16. august
  • Uge 33: Kvartfinaler - senest afviklet 23. august
  • Uge 34: Semifinaler - senest afviklet 30. august
  • Uge 35: Finaler - Lørdag, d. 5. september

For juniorrækkernes vedkommende er kampdato og tider vejledende - de flugter dog så vidt muligt med eksisterende træninger, så de indledende puljekampe kan blive afviklet på normale træningsdage.

Deltagerne bedes orientere sig om kommende kampe og få indledende kampe booket hurtigst muligt, så vi undgår "trafikprop" i dagene op til finaledagen:

Lørdag, d. 5. september 2025

Deltager du i en double-række og er du ikke endt op med den forventede makker, så henvend dig hurtigst muligt så evt. misforståelser kan blive ryddet af vejen.

Spilleformater, regler mm. fremgår fortsat af tidligere nyhedsopslag.

WTN-seedning og brugerprofiler i Tournament Software

Din tilmelding er - hvis muligt - mappet til din profil i DTF's Tournament Software, så resultaterne fra klubmesterskabet bliver tilskrevet din konto, og dermed tæller med til din WTN-ranking (ITF's globale spiller-rating, som du kan læse mere om her).

Det er samtidig WTN-nummeret der har dannet grobund for seedningen forud for lodtrækningen i alle rækker.

Dit WTN-nummer fremgår af Tournament Software; har du intet WTN-nummer og vil gerne have et, så tag fat i turneringsledelsen der kan hjælpe dig med at få oprettet en bruger-profil på Tournament Software, så dine registrerede kampe fremover kan bidrage til din WTN-ranking.

Indrapportering af afviklede kampe

Tournament Software understøtter desværre ikke direkte indrapportering af kampresultater.

Resultater af afviklede kampe indrapporteres her på vores egen hjemmeside, så sørger turneringsledelsen løbende for at opdatere kamp/runde-oversigten i Tournament Software.

Go' fornøjelse med kampene!