Rengøring af klubhus i sommerferien samt udlejning af klubhus og padelbane

1. juli 2024 22:53 , af Mads Gudesen Plovdahl

Hej alle tennisspillere.

I uge 29, 30 og 31 holder vores husalf en velfortjent ferie. I disse uger har vi bedt et rengøringsfirma om at rengøre vores omklædningsrum og toiletter en gang om ugen (hver tirsdag). Der vil ikke blive gjort rent i klubhuset i denne periode. Vi håber, at du medvirker aktivt til holde vores klubhus og toilet/omklædningsrum rent og ordentligt - også i uge 29, 30 og 31. Skulle affaldsspandene være fyldte, må du gerne smide dem ud til skraldespanden ved cykelstativerne. Tag gerne kost og/eller støvsuger og fjern skidt og snavs fra gulvene. Er gulvet beskidt, så giv det en omgang med moppen efter behov. 

Lørdag d. 20. juli 2024 fra kl. 14.00 er klubhus og padelbane udlejet til Jacob Andersen til et privat arrangement. Dette inkluderer også borde/bænkesættene lige uden for klubhuset. Du har stadig fuld adgang til tennisbanerne og omklædningsfaciliteter, men vis venligst hensyn til det private arrangement. Er sol og vind til det, er du naturligvis også velkommen til at nyde en kold øl/sodavand på bord/bænkesættet foran bane 2 :-)