NFT's 125-års jubilæumfest

4. juni 2023 11:00 , af Ole Radich Johansen

Nykøbing F. Tennisklub af 1898 kan i år fejre 125-års jubilæum, og det markeres både med en reception på dagen, torsdag d. 29. juni, samt en stor jubilæumsfest for alle klubbens medlemmer dagen efter, fredag, d. 30. juni.

Reception:

Torsdag afholdes reception kl. 15.00 – 18.00, hvor samarbejdspartnere, sponsorer, venner, bekendte samt naturligvis vore medlemmer er inviteret.

For at gøre dagen lidt festlig, vil nogle af vores byrådsmedlemmer stille op til ”sjov” tenniskamp. Senere vil der blive spillet en opvisningskamp med bl.a. klubbens tidligere ungdomsspiller, Jacob Paulsen, som spillede på topniveau i Danmark og som i dag arbejder som tennistræner i Texas, USA.

Jubilæumsfest:

Fredag d. 30. juni kl. 18.00 - ?? inviterer vi til jubilæumsfest for klubbens medlemmer med ledsager. Festen holdes i telt på græsplænen mellem terrassen og padelbanen.

Menuen består af sommerens grillmenu med kød og lækkert tilbehør.

Pris pr. kuvert kr. 200,-, juniorer og ungseniorer kr. 100,-. Drikkevarer, sodavand, fadøl, rød- og hvidvin, kan købes til fordelagtige priser.

Musikken leveres af stort musikanlæg, så der er ingen undskyldning, for ikke at bruge gulvet efter maden.

 

Tilmelding på hjemmesiden senest 19. juni 2023 eller direkte via dette link. Der vil blive plads til 100 gæster, med først til mølle princippet.

 

Med venlig hilsen

Jubilæumsudvalget

Leon Nielsen/Ole R. Johansen