Midsommer 2025

30. juli 2025 17:59 , af Henrik Fenneberg

Kære alle.

Så nåede vi midten af sommeren og dermed også halvvejs igennem udendørs sæsonen. Som sædvanlig har der været fuld gang i klubben på alle plan og det glæder mig meget at se hvordan der bliver flere og flere møder mellem alle dele af klubbens medlemmer, på tværs af både aldersgrupper og niveauer.

Til eksempel, er det en stor fornøjelse at se og høre reaktionerne fra de gamle i formiddags sektionen, når Juliane tropper op med skolebørn der skal prøve kræfter med tennis. Ungerne er glade og de gamle smiler højt, over det liv der er i klubben.

Det er fantastisk at se tilslutningen til træningen om onsdagen, som Brian Skat står for og som Lui, frivilligt, stiller op og hjælper med til. Der er både gamle spillere og nye.

Succesen er så stor at det er besluttet at skære lidt til, for at bevare kvaliteten i form af bedre tid til den enkelte spiller. Der bliver fremover plads til 8 spillere pr. hold, men ad to omgange. Bare meld jer til, det koster kun 40 dask.

Det passer rigtigt godt med min og bestyrelsens ønske om at prioritere kvalitet, frem for kvantitet. Vi kunne, som klub, sagtens proppe så mange som muligt ind på alle træningsbaner og hold. Det tror jeg bare ikke at man får en holdbar udvikling af klubben ud af, på sigt.

Vi skal ikke bare være en tennisklub. Vi skal være en tennisklub der tilbyder seriøs træning til alle niveauer, samt seriøst gode forhold. Vi skal blive ved med at understøtte det helt unikke sociale liv, som jeg synes særligt kendetegner NFT.

Vi skal blive ved med at have fokus på alle de forskellige turneringer, som vi både deltager i og lægger anlæg til, og som er med til at holde spotlyset på både sporten og vores klub, og som vi jo også tjener lidt penge på.

Vi skal blive ved med at understøtte det store frivillige arbejde der lægges i klubben. Mange klubber og foreninger i Danmark, går til, pga. mangel på frivillige.

Ikke i NFT. I er altid klar til at give en hånd og I stiller op på alle mulige måder. Der mangler aldrig hænder i NFT, når der skal være fest eller banerne skal åbnes eller lukkes, ved sæson enderne. Et eksempel er Ruth, der hver mandag, inden hun selv spiller, liiiige går en runde på anlægget og samler skrald op og liiige ordner lidt her og der.

Et andet er Luis mor, Helle, der melder sig til liiige at være med til at dække op og rydde af til vores sommerfest lørdag d. 28/6.

Så er der alle jer der bare liiige snupper en hurtig opvask, liiige fejer grus op i klubhuset, liiiige sætter en spand kaffe over eller liiiige tager en skraldepose med ud.

Det er simpelthen en af de bærende søjler i en god klub.

Stor tak til alle jer frivillige. 👍🎾😁

Også stor tak til jer allesammen, for at være med til at tage jer af baner og anlæg. Vi høster stadig enormt stor ros over vores baner og anlæg, fra alle dem der kommer ned og spiller turneringer hos os. Jeg oplever et stort og engageret fokus på banevedligehold. Det er en fælles indsats og det er en succesfuld indsats.

Banerne står snorlige. Remedier, som slæbenet, koste og vandslanger, ligger og står,  hvor de skal. Gruset er mørkerødt. Hegn og vindnet sidder godt. 👍🎾😋

Der er kommet nye skilte om banevedligehold op på dørene til banerne, der enkelt og let beskriver hvordan klubben kunne tænke sig at vi alle gør ifht. banerne.

Brug lige to minutter på at læse dem. Det er gode råd.

Særligt det om at holde øje med at banerne er mørkerøde og pigtogrammet om hvordan vi fejer vil jeg gerne lægge vægt på.

Nogle gange skal der vandes mere end andre gange.

Når I fejer, så træk nettet hen til sin plads inden I løfter det op. Tænk på at dér hvor det løftes op, efterlader det en hel bunke blade, grene og småsten.

Det skal helst ikke være midt på banen. 😋

Ud til siden med det og så fjerner jeg blade, sten og kviste fra tid til anden, når jeg kører vedligehold. 👍🎾

Sommerfesten er lige veloverstået. Der var et kæmpe fremmøde til både turneringen og til festen senere. Yngste deltager var Liv, på 4 år og ældste var Leif, på 90.

Hvor cool er det lige…😀❤️🎾🇩🇰

I mellem de to, var alle aldersgrupper repræsenteret. Sikke en fest, sikke et vejr og sikke en glæde. Der var grill og humør og aftenen endte med både bordtennis og rafle bægre OG nat tennis, kl 00:30, på oplyste baner. Vi var, på daværende tidspunkt, ikke helt appelsinfri, hvilket resulterede i temmelig mange bolde der røg ud over hegnet. 😂😂🥂🥂

Men sjovt var det. 🇩🇰🎾🎾😁😁

Det skal vi gøre igen både til næste nytår og til næste sommer. 🇩🇰🇩🇰👍🎾🎾

Vi er nu tæt på 400 medlemmer i vores tennisklub. Det er jo helt fantastisk. Vi kan noget særligt i NFT. Vi bliver stadig bemærket i de store organisationer som Tennis Øst og DTF, som forundres over vores engagement og energi.

En af vores unionstrænere takker af her til efteråret. Det gør han, ikke fordi han ikke vil være her længere, men fordi….som han selv beskrev det…I kan selv, I kører med klatten, der er ikke længere brug for mig i NFT.

Mange tak til dig, Rasmus, for din ihærdige indsats og dit store engagement. 🎾👍😋

Ærgerligt som det er, er det jo en succes for NFT. 🎾🇩🇰

Vi bruger penge på at udvikle vores egne trænere ved at betale for trænerkurser og på den måde opgraderer os selv. Vi har lige haft et antal medlemmer på skolebænken til træner kursus 1 og som står til at af få trænerkursus 2.

Lige i vores ånd. Vi kan det, vi vil det, vi gør det.

 

Rigtig god sommerferie til jer alle.

vh Henrik F🎾😎