Mærk pulsen: Følg klubbens spillere på vores nye rangliste

8. november 2026 13:11 , af René Svendsen

Nu kan klubben præsentere en ny funktion på klubbens hjemmeside: WTN Klubranglisten.

Siden giver et aktuelt overblik over klubbens aktive spillere og deres placering på den interne WTN-rangliste. Hver uge opdateres ranglisten automatisk, så du kan følge udviklingen blandt klubbens medlemmer og se, hvordan resultater fra kampe påvirker placeringerne.

På WTN Klubrangliste-siden kan du blandt andet:

🎾 Se klubbens mest aktive spillere
📊 Følge den interne rangliste uge for uge
📈 Holde øje med udviklingen i spillernes WTN-rating
🏆 Se hvem der avancerer på ranglisten
👥 Sammenligne din egen placering med andre spillere i klubben

Klubbens puls

Samtidig med introduktionen af klubranglisten, kan du også følge klubbens mest aktive spillere og se ugens højdespringere. Listen opdateres automatisk hver onsdag, så du kan "mærke klubbens puls" direkte fra klubbens forside!


WTN (World Tennis Number) er et internationalt ratingsystem, som giver et retvisende billede af spillernes niveau på tværs af alder, køn og turneringsform. Med WTN-klubranglisten kan du nu følge aktivitet og udvikling blandt klubbens medlemmer.

Input/feedback til den nye funktionalitet på siden er meget velkommen. Sig til, hvis du ikke kan finde dig selv på listen, så hjælpe vi med at få dig tilføjet!

Vi håber, at den nye side vil inspirere endnu flere til at spille kampe, udfordre klubbens øvrige medlemmer og følge deres egen udvikling gennem sæsonen.

God fornøjelse på banerne!