Dødsfald

24. august 2026 18:00 , af René Svendsen

Klubben har i dag erfaret, at et af klubbens medlemmer der er kendt i den brede offentlighed - Søren Bonde Wiig Hansen - på tragisk vis er omkommet i en motorcykel ulykke d. 16. august ved Haslund syd for Randers.

Søren har i alle årene hvor han har haft sin ugentlige gang i klubben være meget vellidt både på og uden for banen. 

Hver gang han trådte ind ad døren i klubhuset kunne man mærke at han så frem til det frirum som tennis-samværet gav ham, og hvor han mødte os andre medlemmer på lige fod og med den samme passion for sporten.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at spille med og mod Søren i en håndfuld sæsoner - indendørs og udendørs - og så snart han gik på banen, vidste man at han var 100% tilstede i nu'et, og var klar på at give sit bedste hver gang.

Men det var særligt efterfølgende i klubhuset, at man kom til at sætte umådeligt meget pris på hans person og ikke mindst den store paratviden han øste gavmildt af når verdenssituationen blev vendt.

Alle medlemmer der kendte ham, vil savne ham som tennispiller på banen og som mennesket han var udenfor.

 

Æret være hans minde - mine tanker går til hans hustru Camilla som mens dette skrives fortsat er i kritisk tilstand.

 

På vegne af bestyrelsen

 

René Svendsen

Formand