30.04.2018 Så blev sæson 2018 ”skudt” i gang.

30. april 2018 20:53 , af Erik Larsen

Så blev sæson 2018 ”skudt” i gang.

I strålende sol overværede over 50 medlemmer, at formanden bød den nye sæson velkommen med orientering om tiltag og aktiviteter i den kommende sæson. Flaget blev hejst og der blev råbt hurra for klubben og dens 121. sæson.

Herefter var klubben vært ved et veldækket morgenbord, som blev nydt både inde og ude. Den efterfølgende åbningsturnering blev hurtigt besat, så alle 7 baner var i brug og alle nød de uformelle runder, der blev afviklet indtil dagen program sluttede kl. ca. 13.00. De mest ivrige benyttede sig dog af, at sæsonen nu var i gang og fik hurtigt etableret nogle kampe. Alt i alt en god og hyggelig dag i tennissportens tegn.

Ole