2019-11-12 Prøv af spille pickleball

12. november 2019 18:47 , af Erik Larsen

Nykøbing F. Tennisklub har besluttet, i samarbejde med Guldborgsund Kommune og DGI, at udbyde aktivitet indenfor ”Bevæg dig for livet”.

Derfor indbyder vi til spillet ”Pickellball”, som er en slags ketsjerspil spillet på en badmintonbane, hver søndag mellem kl. 14.00 og 16.00. Man behøver ingen forudsætninger for at være med, kun lysten til at bevæge sig og til at lære noget nyt. Der vil blive givet instruktion og introduktion til spillet, så alle kan lære det og få fornøjelse af det.

I opstartsperioden indtil jul, inviterer vi alle klubbens medlemmer og de er meget velkomne til at tage venner, bekendte, familie, naboer o.s.v. med. Det koster kr. 10,- pr. gang, man skal blot være over 12 år og have tøj og sko på, der passer til en indendørs aktivitet. Hvad der skal til af materiale, stiller klubben til rådighed.

Vi starter op på søndag d. 10. november 2019 mellem kl. 14.00 og 16.00. Man behøver ikke at tilmelde sig, men møder blot op. Herefter spilles hver søndag frem til jul, hvorefter vi annoncerer resten af indendørssæsonen.

Hvis du vil vide lidt mere om Pickleball kan du gå ind på YouTube og søge på Pickleball. Der findes nogle informative videoer.

Hvis du vil kende reglerne bedre, så gå ind og se dem på vor hjemmeside under ”Vejledninger”.

Bestyrelsen, Nykøbing F. Tennisklub