2019-09-08 Årets LF grillturnering blev afviklet i Nakskov

8. september 2019 14:43 , af Erik Larsen

Lørdag d. 7. september 2019 mødtes 20 glade tennisspillere fra tre af Lolland-Falsters tennisklubber til en hyggelig, spændende og inspirerende dag i Nakskov. Der blev spillet tennis på kryds og tværs hele eftermiddagen, hvorefter værterne diskede op med et bredt udvalg af kulinariske madvarer. Rigtig flot. Og så gik snakken om dagens oplevelser og hyggen bredte sig. En præmieoverrækkelse blev det også til. Morten fra Nakskov og Marianne fra Nykøbing blev de heldige vindere i dagens doubler.

Efterfølgende takkede undertegnede for Nakskovs arrangement og inviterede til næste års Grillturnering i Nykøbing lørdag d. 12. september 2020. Her håber vi på en lidt større opbakning fra klubberne og deres medlemmer. Vi var enige om, at der er plads til mange flere.

Ole R. Johansen