2019-05-26 Tak for hjælpen

26. maj 2019 14:27 , af Erik Larsen

Fredag d. 24. maj sagde klubben tak til de mange frivillige, der bl.a. havde hjulpet med baneklargøringen. Sædvanen tro indledtes med klargøringsturneringen, hvor 16 friske medlemmer spillede i et par timer. Efter en tiltrængt forfriskning og et nødvendigt bad, blev middagen, leveret af Hans’ Madservice, serveret og alle nød den veltillavede mad. Alt i alt en hyggelig aften, hvor der også blev tilkendegivet, at man var klar til at hjælpe igen til næste år.

Ole