Vintertennis i hallen

Sæson 2023/2024
 
Faste timer

Den indendørs sæson starter mandag den 18. september 2023 og slutter søndag den 28. april 2024, i alt 32 uger.

Som sædvanligt vil vi forsøge at opfylde evt. ønske om samme tid som sidste år, men da det er afgørende for tennisklubben og tennishallens økonomi, at vi får udlejet så meget som overhovedet muligt, tør vi ikke garantere herfor.

Beløbet for banelejen deles med det antal spillere, der skal benytte banen og opkrævning af baneleje opkræves normalt hos hver spiller. Derfor skal information om alle spillere oplyses.

Adgang til hallen (via nyetableret dørstyringssystem):

  • Er du medlem af Nykøbing F. Tennisklub, åbnes der adgang til hallen med din personlige kode og app.
  • Er du ikke medlem, vil du blive registreret og få tildelt en personlig kode til tastaturerne på dørene til klubhuset og døren til hallen. Koden er 6-cifret og der afsluttes med firkant.

Derfor er det vigtigt, at vi får oplyst for- og efternavn, mailadresse og mobilnummer på alle spillere, der er tilknyttet den pågældende bane i det ønskede tidsrum.

Betaling opkræves á 2 gange, pr. 18. september 2023 og 15. januar 2024, men vær opmærksom på, at tilmeldingen er gældende for hele sæsonen. 


Tennishallen har 2 indendørsbaner
Bane 1 er længst væk fra omklædningsrummene.
Bane 2 er tættest på omklædningsrummene.
  

Ungdom
Klubbens ungdomsmedlemmer kan fortsætte tennistræningen indendørs. Der skal ikke købes banetimer, da klubben reserverer de nødvendige timer til træningen. I stedet betales et træningsgebyr. Læs mere i menupunktet: "Ungdom" - "Træningstider inde - ungdom"
  

Det rette fodtøj til det rette gulv

Det betyder, at alle der gerne vil spille i hallen skal have rene indendørs tennissko på, når gulvet betrædes i hallen. Ingen udendørssko eller løbesko og ingen sko der sætter mærker fra sålen på det nye underlag.

Spiller du fortsat udendørs, så husk at medbringe separate indendørs sko, hvis vejret pludselig skifter og i vælger at gå indendørs.

Der er udlagt store gummimåtter ved bænkene på både bane 1 og 2, så vi undgår at skidt og smuds fra sko, tøj og tasker ikke kommer i kontakt med underlaget. Derudover ingen sukkerholdige drikkevarer - medbring kun vand - og hold indtagelsen af mad/drikke på måtterne, så eventuelle uheld fanges gummimåtterne.

Nykøbing F. Tenniscenter
Kringelborg Allé 5
4800 Nykøbing F. 

  
Nykøbing F. Tenniscenter er en selvejende institution, der ejer tennishallen og klubhuset.
Aktiviteten består i udlejning af facilitererne til Nykøbing F. Tennisklub, der administrerer udlejningen af de 2 baner.
 
Bestyrelsen vælges af medlemmerne i
  • Nykøbing F. Tennisklub
  • Idestrup-Væggerløse Tennisklub
  • Samt af enkeltpersoner, der har betalt indskud